Ny direktør hos V. S. Larsen.
Torsdag d. 14. januar overtog malermester Rene E. Pedersen direktørposten i V. S. Larsen efter Henning Sørensen, der gik på pension. Rene er 43 år og uddannet bygningsmaler hos V. S. Larsen og har siden endt læretid været i firmaet bortset fra en enkelt afstikker på 1 år i London. Rene har prøvet alle funktioner i firmaet. Det være sig på værkstedet, som malersvend, formand, konduktør og malermester. Herudover har Rene gennemført DA's lederuddannelse samt været på andre lederkurser som faglige kurser. Fritiden bruges på de 4 børn, 3 drenge og 1 pige, og fodbold. Rene ser frem til de nye udfordringer, der kommer som chef for V. S. Larsen, og herunder også de ændringer i opgavesammensætningen der er, som følge af de ændrede markedsvilkår, og er derfor glad for, at han kender organisationen indefra og ved hvordan den fungerer, så tiden kan bruges på opgaverne. ”Det er en fornøjelse og glæde for mig at overlade roret i V. S. Larsen til Rene, han er dygtig og kompetent, jeg er helt sikker på, at han vil kunne betjene kunderne på rigtig vis, være en god samarbejdspartner og en god og inspirerende leder for sit personale. Jeg glæder mig til at følge udviklingen i V. S. Larsen fremover” udtalte Henning Sørensen.
|
|
Malerfirmaet V. S. Larsen A/S | Gladsaxe Møllevej 67-69 | 2860 Søborg | CVR.nr. 10083109 | T. 39 67 11 22 | F. 39 66 11 26 | info@vslarsen.dk